Operationel leasing
Indholdsfortegnelse
Operationel leasing er den form for leasing der tilbydes ved privatleasing eller i udbredt grad ved leasing af nye firma biler. En operationel leasingaftale er en aftale hvor i der typisk er en serviceaftale inkluderet. Men den største forskel fra finansiel leasing er, at der ikke er en restværdi som man skal tage stilling til.
Kan man få operationel leasing på brugte biler?
Ja, det kan man godt, men du skal som leasingtager være klar over de aspekter som der kommer i spil når du leaser på den måde. Når man leaser uden restværdi forpligtigelse, så er det typisk over 36 måneder. Men når du leaser brugte biler på finansielle vilkår, så er det typisk over 12 måneder. Det vil sige at hvis du fortsat vil have 12 måneders kontrakt for at optimere beskatningsgrundlaget, så vil leasingselskabet skulle tilpasse restværdien noget hurtigere end hvis det var over 36 måneder. Kan du så stille bilen efter de 12 måneder, ja det kan du og derfor bliver leasingaftalen også væsentlig dyrere hvis du kun kigger på det over en 12 måneders periode.
Generelt er operation leasing dyrere på brugte biler end det er på nye biler. Det bunder bedst i anskaffelsesprisen og udgifterne til service og vedligeholdelse. På nye biler er der fabriksgaranti der dækker de fleste udgifter til vedligeholdelse og derfor er serviceprisen pr. kørt kilometer lavere på nye biler end det er på brugte biler.
Bliver mit beskatningsgrundlag ændret i perioden?
Når du indgår en erhvervsleasingaftale på en fabriksny bil, så skal brugeren beskattes af fri bil. Når bilen er cirka 3 måneder gammel laves der en såkaldt revurdering af bilens beskatningsgrundlag og det er så dette nye beskatningsgrundlag der benyttes for den resterende periode. Vi er i den afsluttende proces af “den grønne omstilling af vejtransporten” og et resultat af dette er at vægtningen af miljøtillægget ændres årligt indtil 2026 og at beregningen for beskatningen også ændres, så selvom du har et beskatningsgrundlag for nuværende, så ændres det årligt indtil 2026. Du kan læse mere om beskatningsgrundlaget her.
Kan jeg afbryde en operationel leasingaftale?
Nej, som udgangspunkt er en operationel leasingaftale uopsigelig og derfor kan den ikke opsiges. Er du derimod privatperson, altså benytter du dig af operationel privatleasing, så kan du opsige leasingaftalen efter 12 måneder. Når en leasingaftale afbrydes, så bliver bilen gennemgået og der laves en afleveringrapport. Det kan enten ske ved FDM eller ved leasingselskabet, det står typisk i leasingaftalen. I rapporten listes alle fejl og mangler og der vil ud fra denne rapport komme en slutopgørelse til endelig afregning.
Jeg har kørt flere kilometer end aftalt, hvad nu?
Når rapporten udarbejdes, så kigges der ud over ridser og buler også på de kørte kilometer i leasingaftalen. Har du kørt for mange, så skal der betales for den ekstra værdiforringelse du tilfører bilen. Har du kørt for lidt, så skal du have penge retur, men kun hvis det står opført i leasingaftalen, så kig dig godt for. Det er dog ikke den samme sats for overkørte og underkørte kilometer og hvorfor er det så ikke det? Jo ser du, når leasingaftalen indgås, så tilkøber leasingselskabet typisk en serviceaftale ved importøren af det mærke som bilen har.
Serviceaftalen kan ikke ændres eller forlænges og derfor er der betalt for de kilometer som der ved leasingaftalen opstart er aftalt. Kører du flere kilometer, så skal leasingselskabet ud og købe flere servicekilometer og de er typisk dyrere end dem der er købt ved opstarten. Kører du færre kilometer end aftalt, så er der betalt for de oprindelige kilometer i serviceaftalen og derfor er det kun den mindre værdiforringelse af bilen du kan blive godtgjort. En god tommelfingerregel er at du cirka får 25% af satsen for de overkørte kilometer retur når der afregnes for underkørte kilometer.
Fandt du dette informativt, så skal du læse disse emner: