Rente
Når samtaleemnet falder på rente, så er det de færreste der kender den. Renten er den eneste marginal hvorved leasingselskaberne kan tjene deres penge. Men for at forstå renten så skal man også kende til rentesammensætningen for renten er også sat sammen af flere elementer. Hvilken rente du tilbydes er et udtryk for, hvor god en relation leasingselskabet har med deres finansieringspartner og derved hvor billigt de kan låne pengene. Altså hvor lille en margen fra Cibor renten de kan låne pengene til i banken. Læs mere om Cibor rente her.
Lånemargin i rente
Der kan være andre faktorer i spil der er med til at bestemme lånemarginen, nemlig hvordan deres aktiver er prissat i restværdi, altså de biler som de har i deres flåde, er for høje, på markedsniveau eller lavere sammensat. Har leasingselskabet for eksempel en for høj restværdi på deres portefølje, så kan det have en negativ indflydelse på deres lånemargin. Så er leasingselskabets generelle risikoprofil at restværdien er over markedsniveau, så skal du forvente en højere rente end hvis profilen var under markedsniveau. Al din bil er under markedsniveau ændrer ikke renten, men den generelle profil som leasingselskabet benytter gør.
Leasingselskab kontra leasingformidler
Det har også betydning for renten hvor mange led der er i din leasingaftale. Er leasingselskabet et reelt leasingselskab eller er det blot en leasingformidler? Et leasingselskab benytter egen kreditramme hvorimod en leasingformidler benytter andres kreditramme. En leasingformidler er typisk bilforhandlere eller mindre leasingselskaber uden egen kreditramme. Så valg af leasingpartner har naturligvis også betydning for omkostningerne til din leasingaftale, men måske ikke for renten. Leasingformidlere tager typisk et fee for at håndtere din leasingaftale, både ved indgåelse og ved fornyelse, da det er deres eneste indtægtskilde.
Fandt du dette interessant, så skal du læse disse emner: