Handelspris

Handelspris

Handelsprisen er et teknisk udregnet tal, som ikke kan sidestilles med hvad du kan købe bilen for. Handelsprisen fremkommer efter nogle af Motorstyrelsen fastsatte rammer også kaldet den juridiske vejledning I.A.1.5.3.1.2 Personbiler og motorcykler. I denne vejledning bestemmes alle aspekter for fastsættelsen af handelsprisen. Det er op til leasingselskabet at fastsætte denne handelspris og derfor bliver vurderingerne af markedsprisen et konkurrenceparameter leasingselskaberne imellem, da de beror på en individuel vurdering. Er der større uoverensstemmelser og det faktiske markedsniveau for lignende biler kan Motorstyrelsen underkende fastsættelsen og derved bede om en højere afgiftsbetaling.

Markedsværdien

For at finde handelsprisen er det første der skal findes sammenlignlige biler der er til salg på det danske marked. Der udtages 3 til 4 sammenlignlige biler fra diverse platforme, så de kan danne et grundlag for udregningen af markedsværdien. Bilerne listes og ud fra deres udsalgspriser er det muligt at fratrække 5% som indikerer en kontantrabat på udsalgsprisen. Har bilen været til salg i mere end 3 måneder gives der ekstra 3% for at korrigere for usikkerheden omkring prissætningen. Når bilerne er listet lægges de sammen og der findes en gennemsnitlig markedspris for de sammenlignlige biler. Denne markedspris er første skridt på vejen til at finde handelsprisen.

Afvigende årgang

Det kan forekomme at der ikke kan findes sammenlignlige biler fra netop den årgang som vi leder efter og derfor er det muligt at finde tilsvarende biler der er 1 til 2 årgange nyere eller 1 til 2 årgange ældre. Der er ikke nogen facitliste på hvordan en sådan korrektion udregnes, men Motorstyrelsen har tidligere i deres niveaulister netop brugt 10% pr. afvigende årgang. Det er dog et tal der er under kraftig revision og der ses nu mindre procentvise afvigelser i de afgørelser som Motorstyrelsen kontrollerer.

Afvigende kilometer

De sammenlignlige biler hvor vi har fundet en markedsværdi, skal vi også have fundet en gennemsnitlig kilometerstand på. Den gennemsnitlige bil kilometerstand fra de sammenlignlige biler holdes nu op mod den bil som vi skal finde en handelspris på. Bilerne har naturligvis ikke kørt de samme antal kilometer og derfor skal der korrigeres for forskellen. Forskellen i kilometerstanden kan både være et tillæg eller et fradrag. Satsen for de afvigende kilometer regnes ud fra bilens alder og er bilen over 36 måneder, så er satsen 17 øre pr. 100.000 i markedspris. Lad os tage et eksempel. Er der 350.000 i registreringsafgift, så afregnes de afvigende kilometer med 350.000/100.000*17=59,50 øre pr. kilometer.

Afvignede ekstraudstyr

Det er klart at en bil uden ekstraudstyr ikke er så dyr som en bil med meget ekstraudstyr. Derfor skal der sammenlignes udstyr på de 3 til 4 biler og holdes op i mod den bil som vi skal finde handelsprisen på. Når der er fundet det ekstraudstyr som der skal korrigeres for, så nedskrives beløbet efter en af Motorstyrelsen fastsat tabel.

Tallet for ekstraudstyret kan både være et fradrag eller et tillæg alt efter udstyret i de sammenlignlige biler og den bil vi søger en handelspris på. Ekstraudstyret på en importeret bil vægtes lavere når den har lidt alder på bagen, faktisk vil ekstraudstyr på bilen ikke skulle reguleres hvis bilen er mere end 8 år gammel, men allerede efter 5 år er udstyret afskrevet så meget at det faktisk ikke har nogen synderlig værdi for handelsprisen.

Handelsprisen

Når nu disse delelementer er fundet, kan vi identificere handelsprisen. Man tager blot markedsprisen og korrigerer for afvigende kilometer og ekstraudstyr. Men handelsprisen i hånden kan vi nu gå videre og beregne den korrekte registreringsafgift.

Fandt du dette interessant, så skal du klart læse disse emner:

Denne hjemmeside benytter cookies. For at benytte denne side, skal du acceptere vores brug af cookies.