Anvisning af køber
Indholdsfortegnelse
Du kan ikke selv købe bilen når leasingaftalen udløber
Når en finansiel leasingaftale udløber, så er der en anvisningspligt. dvs. at du skal anvise en køber til bilen. Det skal være en momsregistreret CVR køber, altså en 3. part. Grunden til dette er flere. For det første, så kan det ikke være dig selv, da der så ikke vil være tale om en leasingaftale, men derimod en finansieringsaftale og derfor ikke vil være grundlag for forholdsmæssig registreringsafgift.
For det andet, så vil en anvisning til dig som privatperson sidestilles med et forbrugerkøb og heraf vil reklamationsretten komme i spil. Du skal forstå at du ved en leasingaftale typisk slipper billigere i omkostninger end hvis du købte bilen ved en forhandler, da garantiforpligtelsen ikke er tilstede i en leasingaftale. Leasingselskabet har ikke den normale forhandler avance med i deres beregning når de laver en leasingaftale.
Udskyd anvisning ved at forlænge leasingaftalen
Kan du ikke finde den køber til bilen, så kan du sagtens lave en ny leasingaftale for en ny periode. At leasingperioden er 12 måneder betyder ikke at du skal afvikle bilen. Du kan gentage forlængelsen igen og igen. Det er først når du ikke længere har brug for bilen eller ønsker at skulle have den udskiftet, at anvisningspligtigen kommer til udtryk.
Brug leasingselskabet som anvisning ved at bytte til anden bil
Det kan også sagtens være at du kan bytte bilen ind ved leasingselskabet og dermed slipper for anvisningspligt. Leasingselskabet har typisk kunder i pipeline, der søger efter noget lignende som netop det du kører i og derved kan leasingselskabet hjælpe dig til at afhænde bilen til en ny leasingtager. Spørg dit leasingselskab om de har nogen i deres portefølje, der kan bruge din bil.
Fandt du dette oplysende, så skal du også læse disse emner