Hjemtagelse

Hjemtagelse

Når du selv finder en bil på det europæriske marked, så kan leasingselskabet hjælpe dig med hjemtagelsen. Det er en rigtig god ide, da de ofte ikke er forblændet af bilen og får spurgt ind til de rigtige ting. En anden vigtig ting ved at få leasingselskabet til at hjælpe er udlæg af moms, for når en bil handles i Europa, så skal momsen ikke betales i det pågældende land, men i Danmark.

Det er set før at køberen handler i god tro med sælger, men trods gentagne forsøg ender med at politianmelde og benytte en advokat for at få momsen retur fra forhandleren og det er ikke altid sikkert at det lader sig gøre alligevel. Så vores konklusion er at lade leasingselskabet foretage alt det nødvendige i forhold til hjemtagelsen.

Hjemtagelsen klares nemmest af leasingselskabet

Ud over at få de rigtige detaljer omkring bilens stand, at sørge for at momsen bliver håndteret korrekt sørger leasingselskabet også for at få transportere bilen hjem til Danmark. Udgifterne til denne service varierer, men ligger typisk på mellem 9-15.000 + moms. Denne udgift bliver typisk lagt på bilens kontraktværdi, så det betyder at du ikke skal have penge op af lommen for dette, men at du kan afskrive på hjemtagelsen i den tid hvor du har bilen. Der benyttes flere aktører til hjemtagelse, men den største er Dansk Autologik, du kan læse mere om dem her.

Hvis du selv henter bilen, hvad skal du så være opmærksom på?

Vi kan kun sige det endnu en gang, få hjælp til at hente bilen. Men skulle du nu være mere end klar til at tage springet og selv hente bilen i udlandet, så er det nogle ting som du skal være opmærksom på. Hvis der foreligger en rapport fra en uvildig kontrolinstans f.eks. Dekra, så udbed dig rapporten inden du tager afsted.

Kig forhandleren efter i sømmene tjek om der kan være tale om fusk, overfør aldrig penge på forhånd vent heller en dag på at pengene bliver overført fra din konto. Få klarhed på om du kan købe bilen ekskl. moms, da det finansieringsmæssigt er et væsentligt kardinalpunkt om du kan det eller ej. Her kræver det at du har et CVR nummer som du kan benytte til formålet.

Når du har modtaget dette og forholdt dig til forhandler og bil, så er det tid til at komme afsted og henter bilen. Bed om en prøvetur af bilen inden du underskriver slutsedlen. Husk når du ankommer at gå bilen igennem fra A til Z, da du ikke har nogen foran for reklamationsret, da du køber bilen via et CVR nummer. Få forhandleren til at hjælpe dig med tyske nummerplader, så du kan køre hjem og når du lander i Danmark, så skal du forbi toldsekspeditionen i Padborg for at få danske prøvenummerskilte til bilen, her gælder de tyske nemlig ikke.

Det virker ikke som det store, men der kan være problemer med om bilen har været skadet eller ej. Det kan være svært at se, faktisk havde vi en gang en kunde der selv ville hente bilen og da han stod ved forhandleren og havde forelsket sig spurgte han om vi lige kunne tjekke bilen bare sår han var sikker. Vi benyttede vores netværk og fik en autoriseret importør til at tjekke stelnummeret op. Bilen havde været skaldet for mere end EUR 24.000.

Kunden ville naturligvis ikke have bilen og heldigvis havde han ikke betalt et depositum (typisk tabt hvis du ikke vil have bilen), så vores kunde skulle ikke have bilen med hjem. Det blev en lang tur hjem, men som han sagde han fik tid til at reflektere over den udgift som leasingselskabet skulle have for arbejdet. Da den næste bil blev fundet forstod leasingselskabet alt omkring bilen.

Fandt du dette interessant, så bør du læse disse emner:

Denne hjemmeside benytter cookies. For at benytte denne side, skal du acceptere vores brug af cookies.